Affald truer festivalsæsonen - men i år har DS Smith bidraget med en ny innovativ løsning i UK
Mens flere festivaler over alt i Danmark løber af stablen disse dage, viser vores nye globale undersøgelse, at 70% af alle festivalgæster kun bruger deres indkøbte telte en gang. Det giver god mening for mange af os, som ser den velkendte bulldozer rydde op efter festivaler.
Derudover fortæller over halvdelen (52%), at de sandsynligvis vil købe et telt og kun bruge det til en enkelt begivenhed, f.eks. en festival, hvilket tyder på, at polyestertelte er den engangsplast, som mange overser.
Det anslås, at omkring 250.000 telte lavet af polymerbaseret nylon eller polyester efterlades hvert år og skaber 900 tons affald. Det resulterer i sidste ende i produktion af mere engangsplast.

DS Smith i UK har arbejdet sammen med EnviroTent, en virksomhed, der designer paptelte, for at løse dette presserende problem. Sammen har vi skabt et 100% genanvendeligt paptelt, som kan blive en game-changer i kampen mod "teltskrald".
I modsætning til almindelige antagelser om pap som et nedbrydeligt materiale i f.eks. regnvejr, er EnviroTent modstandsdygtigt - det viser sig ved, at det kan holde til at stå ude i fire uger om vinteren. Det er også varmere, når det er koldt, og køligere, når det er varmt - takket være bølgepapisoleringen. Det blokerer også for lys og er mere støjsvagt end polyestertelte.