Digitalt print til målrettet markedsføring

Står du og mangler emballage i få eksemplarer, et display til en messe eller kampagne eller et skilt til et event? Vi kan hjælpe dig med at levere lige det, du skal bruge, også selv om du kun skal bruge et begrænset antal. Med digitalt print er det nemt, effektivt og uden store startomkostninger at producere i mindre oplag på bølgepap eller karton.

Vi kan producere emballage, displays og skilte til alle formål til dig, der kun skal bruge alt fra ét og op til et par hundrede eksemplarer. Og med minimale startomkostninger. Her har du nogle eksempler på, hvad vi kan hjælpe dig med.

Emballage og gaveæsker til e-handel

Vil du give dine kunder en særlig oplevelse med unboxing, når de køber et specielt produkt eller i forbindelse med en kampagne? Eller har du en mindre webshop, der skal bruge emballage eller gaveæsker i begrænset omfang?

Vi kan printe emballagen på to sider, så der både er print ind- og udvendigt på en kasse. Det giver dig mulighed for at komme ud med målrettede budskaber på din emballage og give dine kunder en god oplevelse, når de modtager en pakke fra dig.

Med den perfekte grafik i flotte farver måske med et specielt budskab styrker du fortællingen om din onlinebutik og dine produkter og giver kunden lyst til at fortælle historien videre, måske dele unboxing-oplevelsen og, ikke mindst, til at vende tilbage igen.   

Digitalt print til målrettet markedsføring i butikken
Vi kan printe emballagen på to sider, så der både er print ind- og udvendigt på en kasse.

Målrettede kampagner i butikkerne

Skal du køre en særlig kampagne lokalt i butikker, er der også masser af muligheder for at målrette kampagnen hyper lokalt med displays målrettet den enkelte butik. Det kan også være du har behov for at køre en testkampagne i få butikker, inden du ruller ud i større skala, og så er det en fordel at kunne få produceret enkelte displays hurtigt, så det kan blive testet uden de store omkostninger.

Ved at trykke digitalt er det muligt at få et særligt logo, bynavn, budskab eller andet målrettet den enkelte butik printet på displayet. Vi kan printe individuelt og stanse displayet ud i den form, der passer til formålet.

Displays og skilte til messer

Når du skal tiltrække kunder til din messestand, er det vigtigt med et blikfang. Kampen om opmærksomhed er hård, når man er på messe. Her kan et flot skilt eller display være med til at sikre, at din stand blive set og besøgt.

Selv om du kun skal bruge et enkelt skilt eller display, så kan vi hjælpe dig. Med digitalt print producerer vi dit skilt, lige som du vil have det.

SEKS FARVER OG I ALLE FORMER. Vi kan printe i 6 farver, naturligvis på genanvendelig bølgepap eller karton i helt små oplag fra et til et par hundrede styk, med udgangspunkt i dine behov. Vi kan printe på ark op til 2500x1500 cm og skære i den form, du ønsker.


Fotobaggrund til influencer-event

Holder du events for influencere og andre som en væsentlig del af marketingindsatsen?

Her er det vigtigt at have en fotovenlig baggrund klar, så der er noget at tage billeder af for deltagerne. Med det helt rigtige skilt eller display, er du sikker på at få opmærksomhed på dit brand, når billederne bliver delt fra eventet.

Igen er det et eksempel på en opgave, hvor du kun har brug for et begrænset antal, og derfor er vores digitale printløsning perfekt til dig.

Genanvendeligt og med lave startomkostninger

Med vores digitale printløsning får du mulighed for at komme ud med dine budskaber og markedsføre dine produkter på nye måder - uden at du skal bruge mange penge på startomkostninger. Digitalt print kræver ikke stort forarbejde, før vi kan printe. Du skal blot komme med en fil med det, der skal printes, og så går vi i gang.

Digitalt print er både for mindre virksomheder, der kun skal bruge mindre oplag i dagligdagen, og for de store, der har brug for at få trykt enkeltstående produkter til specielle lejligheder.

Vi printer kun på bølgepap og karton, der er genanvendeligt, så der er også taget hensyn til miljøet.

Kontakt os allerede i dag og fortæl, hvad dine behov er, så finder vi den bedste løsning til dig.

Digitalt print til målrettet markedsføring med display
Med digitalt print producerer vi dit skilt, lige som du vil have det.