Ormehuset – pap kan virkelig bruges til mange ting
I samarbejde med Arla Øko og influencerbureauet Brandheroes, har DS Smith udviklet et lille hus i pap, som er med til at gøre børn klogere på naturen.
Under vores fødder er en verden af organismer, som har kæmpe betydning for hele naturens kredsløb og jordens sundhed. For at gøre den viden håndgribelig og letforståelig for de besøgende børn til Økodagen, tilbød Arla Øko dem aktiviteten Ormehuset, som de kunne tage med hjem og samle. På Ormehuset var der en QR-kode, som kunne scannes og ledte ind til en film. Her kunne børnene både lære en masse om regnormen og få fif til, hvad de skulle gøre med Ormehuset derhjemme.
Målet med aktiviteten var, at
- Hjælpe børnene med at forstå, hvorfor regnormen er både planternes, landmandens og havens bedste ven.
- Hjælpe børnene (og deres forældre) med at blive klogere på jordsundhed og dermed forståelsen af, hvad der sker i stor skala på landmandens marker.
I forbindelse med Økodagen , blev der uddelt mere end 50.000 ormehuse, så børn fra hele landet kunne blive klogere på naturen.
Account Manager Tina Offenbach, udtaler om samarbejdet:
Det var super spændende, at arbejde sammen med Brandheroes og Arla Øko på projektet, fordi bæredygtighed netop er en vigtig del af vores DNA hos DS Smith. Og det er altid sjovt og udfordrende at lave noget til børn, som de rent faktisk synes er interessant.